Entreprenør på Sjælland

Nils Wium er en sjællandsk entreprenør- og håndværksvirksomhed med mere end 60 års erfaring. Vi udfører fag- og hovedentrepriser inden for både renovering, ombygning og nybyggeri for virksomheder og professionelle bygherrer, men også private kunder. Totalentrepriser kan vores kolleger i Egil Rasmussen løfte og varetage med mangeårig erfaring inden for denne entreprisetype.

Vi er stolte af vores stærke lokale forankring og går til alle projekter med fokus på godt håndværk, ordentlighed og respekt for de aftalte rammer for tid, økonomi og kvalitet.

Jeres professionelle entreprenør på Sjælland

Uanset entrepriseformen løser vi opgaven med ordentlighed, faglig stolthed og fokus på høj kvalitet.

Som entreprenør er vi:

  • Kommunikerende
  • Koordinerende
  • Ansvarlige
  • Detaljeorienterede
  • Løsningsorienterede
  • Kvalitetsbevidste
  • Ordentlige
  • Fleksible
  • Professionelle

Med egne tømrere, snedkere, murere, betonfolk og malere kan vi samle flere fag i den samme organisation. Det giver korte kommunikationsveje, tæt koordinering og færre grænseflader gennem byggeprocessen.
Skulle der opstå uforudsete udfordringer undervejs, tager vi hånd om dem og kommunikerer åbent og tydeligt. Målet er altid at finde den bedste løsning i samarbejde med bygherren, rådgiverne og projektets øvrige parter, så arbejdet kan fortsætte på et ordentligt og professionelt grundlag.

Entreprenør på forespørgsel eller via licitation

Vi er erfarne i at byde på entrepriseopgaver rundt omkring på Sjælland. Vi er stolte af, at faste kunder ofte inviterer os til at give tilbud på forespørgsel til f.eks. en begrænset licitation. Alt arbejde for det offentlige skal iht. lovgivningen udbydes i licitation, og større projekter skal i EU-udbud. Disse entrepriser har vi også stor erfaring i at give tilbud på.

Vil du være vores underentreprenør?

Er du underentreprenør og har erfaring med mindre og store entrepriser? Så er du altid velkommen til at kontakte os for at høre, hvad vi lige nu sidder og regner på af tilbud.
Hvis du som underentreprenør er ærekær omkring dit arbejde, kommunikerer åbent og ærligt, er løsningsorienteret og detaljeorienteret, så hører vi meget gerne fra dig.

Vil du høre mere? Så kontakt os på: tlf. +45 56 65 21 45 eller info@nils-wium.dk

Flere faggrupper under samme tag

En af vores styrker som entreprenør er, at vi har samlet flere håndværksfag i samme organisation.

Vi har egne kompetencer inden for:

  • Tømrer
  • Snedker
  • Murer
  • Beton
  • Maler
  • Asbest

Det gør, at vi kan løfte en større del af entreprisen end de fleste, hvilket kan skabe en mere sammenhængende byggeproces. Det giver desuden korte kommunikationsveje, en tættere koordinering og færre grænseflader mellem fagene.

For kunden betyder det én samarbejdspartner, der tager ansvar for en større bid af entreprisen og sikrer den rette rækkefølge med fokus på kvalitet, fremdrift og et godt slutresultat.

Vores tilgang som hovedentreprenør

Som entreprenør i Køge og på Sjælland arbejder vi altid struktureret og med øje for detaljen. Uanset om vi er fag- eller hovedentreprenør, går vi ydmygt og professionelt til entreprisearbejdet.

Hvordan en entreprise forløber, er meget afhængigt af projekteringen, bygherres ønsker, samarbejdspartnernes måder at arbejde på osv.

Men der er altid en række fællesnævnere for vores entrepriser, som vi skitserer nedenfor for at give en idé om omfanget og processen i de typiske hovedentrepriser, vi arbejder med.

Sådan kan processen se ud med Nils Wium som fag- eller hovedentreprenør

Invitation

Vi bliver typisk inviteret til at byde på hovedentrepriser gennem begrænset licitation, eller vi byder selv ind via offentlig licitation eller EU-udbud.

Evt. prækvalifikation

Hvis der indgår en prækvalifikationsfase, udarbejdes og godkendes det nødvendige materiale, så vi sikrer en stærk ansøgning.

Indhentning fra samarbejdspartnere og intern beregning

Vores kalkulatører gennemgår det modtagne udbudsmateriale, opdeler det i de relevante entrepriser og sender det videre til udvalgte samarbejdspartnere, som vi ønsker tilbud fra.

Samtidig beregner vi entreprisen internt for at få et samlet og realistisk overblik.

Samlet tilbud

Vi vurderer og sammenligner de modtagne tilbud, samler det bedste hold og udarbejder vores samlede hovedentreprisetilbud.

Det bedste hold

Når vi vinder opgaven, udpeger vi den projektleder og byggeleder, der bedst matcher entreprisen.

Opstartsmøde

Der afholdes opstartsmøde med bygherre, hvor forventninger og eventuelle ændringer i forhold til udbudsmaterialet afklares.

Kontrakter

Vi indgår kontrakter med både bygherre og vores samarbejdspartnere.

Byggeleder tager styringen

Byggelederen tager styringen af den praktiske planlægning og koordination på pladsen.

Udførelse af entreprisen

Udførelsesfasen omfatter blandt andet den daglige drift på byggepladsen, løbende sikkerhedsmøder og tæt dialog med bygherre om status og økonomi.

Aflevering af entreprisen

Vi står for aflevering af byggeriet, når entreprisen er færdiggjort.

Efterfølgende gennemgange

Efter aflevering deltager vi i 1-års og 5-års gennemgange i henhold til byggegarantien.

Entrepriser vi er stolte af

Nogle entrepriser skiller sig ud. Det kan skyldes mange ting. Det kan være opgaver, der kræver noget ekstra af os, og hvor samarbejde, faglighed og vedholdenhed for alvor kommer i spil.

Her viser vi nogle af de entrepriser, vi er særligt stolte af at forbinde med navnet Nils Wium.

Fagentreprise

Som fagentreprenør udfører vi den del af entreprisen, der har med tømrer-, snedker-, murer- eller betonarbejde at gøre. Det kan være en lille del af det samlede arbejde eller langt størstedelen. I fagentreprisen er vi fagekspert inden for vores fag, og vi bistår vi med faglig rådgivning og ekspertise.

Vi leverer altid kompromisløs kvalitet. Men skulle vi ske at lave fejl undervejs (og det sker, fordi vi er mennesker), fortæller vi det åbent og ærligt – og retter op på det, så både vi, hovedentreprenøren og bygherre er tilfreds.

Hovedentreprise

Som hovedentreprenør kan vores byggeledere og projektlederes kommunikative og koordinerende kompetencer for alvor udfolde sig.

Som hovedentreprenør er vi ansvarlige for:

  • at indgå kontrakt med de fagentreprenører, der er de rette til opgaven
  • at overholde tidsplanen gennem hele forløbet
  • projektets økonomiske rammer
  • byggestyringen fra ende til anden for alle fagentreprenører på projektet

Som hovedentreprenør har vi mulighed for at udvælge de fagentreprenører, som vi vurderer er mest kompetente til opgaven. Gennem mange år har vi udviklet et solidt samarbejde med mange dygtige kolleger i byggebranchen. Derfor har vi et stort kendskab til deres arbejde og kvalitet, så vi er i stand til at vælge de bedste i branchen, som vi kan stå helt og holdent inde for.

Større entrepriser

Efter fusionen med Egil Rasmussen A/S er vi glade for at kunne efterkomme den stigende forespørgsel på større entrepriser. Egil Rasmussen er nemlig eksperter i lige præcis det og derfor samarbejder vi meget tæt med Egil Rasmussen København om entrepriser af større størrelse.

Ofte vil kollegaerne i Egil Rasmussen København varetage det administrative omkring entreprisen, mens vi med vores forskellige faggrupper kan levere en stor del af det udførende arbejde på entrepriserne.

Tøv ikke med at række ud til os eller kollegaerne i Egil Rasmussen København til en snak om din næste entreprise.